Læs mere om symptomer og behandling længere nede på siden.

Hvad er en efterfødselsreaktion?

Fødselsdepression og fødselsangst er de mest velkendte eksempler på efterfødselsreaktioner. Men også symptomer på stress kan betegnes som efterfødselsreaktion, når det opstår i forbindelse med graviditet, fødsel, indlæggelse på neonatal afdeling eller barselsperiode.

Symptomerne er de samme som ved depression, angst eller stress, samtidig med stærk bekymring eller irritation, der omhandler dit barn eller din rolle som forælder. Nogle forældre reagerer også ved at trække sig væk fra familielivet ved fx at arbejde mere end man plejer. I få tilfælde kan efterfødselsreaktioner udvikle sig til posttraumatisk belastningsreaktion.

Alle forældre, uanset køn og biologisk relation til barnet, kan opleve efterfødselsreaktioner. Det betyder, at det ikke blot er gravide og nybagte mødre, men også andre forældre som fædre, medforældre og bonusforældre, der kan opleve efterfødselsreaktioner.

Behandling af efterfødselsreaktioner

Det er altid vigtigt at få taget hånd om psykiske udfordringer. Er man samtidig nybagt forælder, er det endnu mere afgørende at få rettidig behandling.

Mange forældre kan glemme at tage sig af sig selv, da al fokus er på deres spædbarns trivsel, og det er helt naturligt. Men det er vigtigt at passe på sig selv, da det ellers kan blive svært at drage omsorg for sit barn.

Forskning i musikterapi viser, at forældre med efterfødselsreaktioner oplever reduceret depression, angst og stress samt øget velvære efter musikterapeutisk behandling. Samtidig kan musikterapien være med til at styrke forældre-barn-tilknytningen og den nye forældreidentitet.

Hvad er depression?

Depression er en psykisk tilstand med følelser af nedtrykthed og meningsløshed. En depression kan være en forbigående tilstand, men kan udvikle sig til en længerevarende psykisk sygdom, derfor er det også vigtigt at få behandling. Ved let til moderat depression er psykoterapeutisk behandling ofte nok, mens der ved moderat til svær depression kan være behov for antidepressiv medicin.

Det er almindeligt at have dage, hvor man føler sig nedtrykt, men har man følt sig nedtrykt det meste af tiden i mere end to uger, kan det skyldes en depression. Uanset om man har fået diagnosen eller ej, kan det være en god ide at opsøge hjælp.

Behandling af depression

Det kan være vanskeligt at komme ud af en depression, for det handler ikke om at man skal tage sig sammen eller bare tænke positivt, som mange måske tror.

Psykoterapi kan give dybere indsigt i egne tankemønstre og reaktioner, og redskaber til at ændre fastgroede vaner for at komme ud af depressionen.

Forskning viser at psykoterapeutisk behandling har god effekt på depression. Dette gælder forskning inden for både samtaleterapi og musikterapi.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig reaktion på noget vi oplever som farligt. Den kan hjælpe os med at beskytte os selv og være afgørende for vores overlevelse. Men hvis angsten tager overhånd, kan det være meget hæmmende i dagligdagen og være en udfordring for livskvaliteten.

Der findes flere forskellige angsttilstande fx generaliseret angst, panikangst, sygdomsangst eller fobier.

Mange med angst oplever, at der langsomt kan udvikle sig undgåelsesadfærd over for bestemte ting, steder, personer eller situationer af frygt for at få et angstanfald. Det samme gælder sikkerhedsadfærd, hvor man forsøger at sikre sig mod fare ved at gøre ting på en bestemt måde.

Begge dele er forsøg på at håndtere og mindske angsten, men det kan faktisk være med til at forværre og vedligeholde den. Det kan være svært at ændre, hvis man ikke får den rette støtte til det.

Behandling af angst

Psykoterapi kan give større bevidsthed om, hvordan angsten kan forstås og håndteres, og kan også give den støtte, der skal til for at bryde med undgåelses- og sikkerhedsadfærd. Også i behandling af angst viser undersøgelser, at psykoterapeutisk behandling kan have en god effekt. Især forskning i musikterapi viser, at det har en positiv indvirkning på angst.

Hvad er stress?

Stress er en naturlig reaktion på fysisk eller psykisk overbelastning. Reaktionen udløses som regel af en akut, traumatisk eller langvarig belastning, der udfordrer eller overstiger ens ressourcer.

Hvis symptomer på stress varer ved i længere tid er det vigtigt, at tage dem alvorligt. Det kan gøres ved at fjerne sig fra det, der er forårsager belastningen, eller ved at søge hjælp til at håndtere udfordringerne. Længerevarende stress betegnes også som tilpasningsreaktion, belastningsreaktion eller udbrændthed, afhængig af årsag og symptomer.

Stressreaktioner kan forveksles med angst eller depression, hvis man ikke er opmærksom på årsagen. Symptomer på stress kan ofte aftage, når belastningen ikke længere er aktuel. Da stress kan udvikle sig til depression, angst og i nogle tilfælde posttraumatisk belastningsreaktion, er det vigtigt at få professionel hjælp i god tid.

Behandling af stress

Psykoterapeutisk behandling kan hjælpe dig med at lære at leve med det skete, slippe skyld og skam, samt forstå og håndtere det, du har oplevet.

Den belastning, der førte til stressreaktionen, kan bearbejdes gennem blandt andet genfortælling, musiklytning og støttende samtaler, hvor det, der er svært, foldes ud i håndterbare doser.

Forskning i musikterapi viser, at blandt andet terapeutisk musiklytning har en signifikant effekt på reduktion af stress.